Fra ‘aldrig’ til ‘for altid’: En ny hests betydningsfulde indflydelse

Patricia Jensen og ponyen Charissa. Privatfoto.

I 2022 begyndte Patricia Jensen på STU, fyldt med forventninger og håb om en spændende tid. Der, midt i skolestartens travlhed, mødte hun den mest charmerende fjordhest. Hendes hjerte var øjeblikkeligt solgt til hans venlige væsen, og han blev hendes første oplevelse med galoppen. Men desværre skulle denne lykke være kortvarig. Han blev ramt af forfangenhed og sukkersyge, hvilket førte til en hjerteskærende afsked efter blot en måneds ridning. Det var et tab, der knuste hende og fik hende til at sværge, at hun aldrig igen ville knytte sig til eller ride en anden hest. Trods hendes løfter om at holde sig væk, skænkede skæbnen hende en ny mulighed. En smuk hoppe krydsede hendes vej, og selvom hun også måtte kæmpe med sygdomme, har deres rejse sammen genoprettet hendes tillid og kærlighed til heste. Hun er overbevist om, at det var fjordhestens uheldige skæbne, der førte hende til den nye hoppe, og i dag er hun dybt taknemmelig for den nye begyndelse, hun har fået.

Ponyen Freddy. Privatfoto.

Da hun blev spurgt, hvordan hendes oplevelse havde ændret hendes syn på heste og ridning generelt, reflekterede hun med dybde og ærlighed:

- "I starten var jeg meget nedtrykt, og ville aldrig ride igen.. Jeg gav op på, at ride og ville ALDRIG gøre det igen, uanset hvad. Men nu har oplevelsen været med til, at jeg kæmper meget mere for det."

Hun mindes om den første gang, hun mødte fjordhesten Freddy, og hvordan det føltes som om sommerfugle dansede i hendes mave:

- "Uhh jeg følte sommerfugle i maven, helt ligesom at være forelsket. Jeg tænkte ham, det er ham, som jeg skal starte stævner på i fremtiden! Mine følelser for ham blev stærkere og stærkere, og vi knyttede et tæt bånd på kort tid."

Men glæden blev kortvarig, da Freddy blev ramt af sygdom; og hendes verden blev vendt på hovedet.

- "Den største udfordring var ikke at græde, når jeg så ham hver morgen… Men den måde, jeg håndterede det på, var bare at tænke, at det hele var en drøm og ikke virkelighed," delte hun, mens hun mindedes de mørkeste øjeblikke.

I skyggen af tabet dukkede en ny lysstråle op i form af en smuk hoppe ved navn Charissa.

- "Hun kom og gav mig et kys med mulen. Jeg gav hende en fair chance, da min ridelærer spurgte, om jeg ville prøve at ride på hende, når hun var klar igen. Men det, der gjorde det, var, at hun bare strålede af charme og glæde!" Hendes stemme fyldtes med glæde og taknemmelighed ved mindet.

Gennem dagene med ventetid og usikkerhed, fandt hun styrken til at holde fast i håbet.

- "Jeg prøvede jo nogle forskellige heste for at få mig selv på rette spor igen. Men imens Charissa skulle blive klar, så ventede jeg bare, og det tog den tid, det tog. Jeg var inde ved hende i boksen, når hun var der, og slappede af," forklarede hun, idet hun beskrev den tålmodighed og viljestyrke, der bar hende gennem vanskelighederne.

Hendes rejse med heste havde også en dyb indvirkning på hendes personlige udvikling:

- "I starten, da jeg mistede Freddy, var jeg langt nede og udviklede en voldsom angst. Men da jeg mødte Charissa, fik hun bygget min selvtillid op igen. Jeg er blevet et gladere menneske nu, bare på grund af hende."

Patricia og Charissa. Privatfoto.

De mest mindeværdige øjeblikke, hun havde delt med begge heste, brændte sig fast i hendes erindring.

- "Mit mest mindeværdige var første gang, jeg så Freddy. Den følelse i maven var rar. Og da jeg fulgte med ham til hans aflivning. Mit mest mindeværdige øjeblik med Charissa var min første trav på hende efter hendes sygdomsforløb," smilede hun, mens hun genoplevede disse kostbare minder.

At miste en hest og opbygge et nyt forhold har været en følelsesmæssig udfordring for hende, men gennem tårer og smil lærte hun vigtige lektioner om sig selv og livet.

- "Jeg har lært, at det er okay at græde over en hest. At jeg gerne må græde og komme ud med mine følelser. At jeg skal vente med at finde en hest, indtil den rette tid kommer. Men jeg tror på, at Freddy ovenfra har givet mig lov og har skubbet til mig og bragt mig og Charissa sammen," reflekterede hun, mens hun erkendte den dybe visdom, hun havde opnået.

Patricias svar var fyldt med ambitioner og drømme, da hun blev spurgt om, hvordan hendes fremtid med ridning ser ud, og hvilke mål hun har for sig selv og sin forbindelse med heste fremover:

- "Den ser god ud! Jeg håber, at jeg kan ride OL. Det er den største drøm! Vi øver og øver, og jeg VED, at det nok skal lykkes! Man skal tro på sig selv og ikke lytte til andre; det skal man huske." Hendes stemme var fyldt med beslutsomhed og håb; et levende vidnesbyrd om styrken i hendes vilje.

Vi håber, at denne historie kan være med til at motivere og inspirere dig.

Tak, Patricia, for at dele din historie.