Nadine Wolf Holm: Når hesteryggen kalder, og ponytiden ender
Privatfoto: Nadine og ponyen Lucky. Fotograferet af Photos By Vrixen.
Overgangen fra pony til hest er en bittersød tid for mange unge ryttere, og for Nadine Wolf Holm var det ikke anderledes. Når klokken slår midnat, efter året man fylder 16, falder hammeren, og aldersgrænsen forlanger farvel til ponytiden. For Nadine betød det ikke blot afsked med en fase af hendes rideliv, men også et farvel til nære venner og uerstattelige øjeblikke.
Allerede fra fødslen var Nadine dybt forankret i rideverdenen. Hendes indgang i hesteverdenen var ikke blot et tilfælde, men snarere et skæbnebestemt forløb, der formede hendes liv fra begyndelsen.
- "Allerede da jeg blev født var jeg mere eller mindre inde i rideverdenen. Mine forældre havde hest, så jeg er egentlig bare kommet ind i det helt automatisk."
Hendes forældres kærlighed til heste blev hendes første indblik i den fascinerende verden af ridning. Som blot 4-årig satte Nadine sine fødder i stigbøjlerne på en elevskole. Det var her, hendes rejse som rytter officielt begyndte. Som 6-årig fik Nadine ponyen Sylvester; hendes første firbenede ven, som var en ældre herre, men også en utrolig fræk 3'er pony. Denne tidlige introduktion til heste og ridning skabte et fundament, der skulle vise sig, at være afgørende for hendes fremtidige lidenskab og engagement.
Nadines indgang i hesteverdenen var altså ikke kun en tilfældighed, men snarere en naturlig progression af hendes arv og kærlighed til disse majestætiske dyr. Hvert skridt, fra de første ridetimer som 4-årig, til at eje sin første pony som 6-årig, skabte et bånd mellem hende og heste, der ville følge hende gennem hele hendes rideliv.
“Lucky”: Den heldige overraskelse
Man kan ikke undgå at høre navnet “Lucky”, når man spørger ind til Nadines tid som ponyrytter. Historien om Nadine og Lucky begyndte med et uventet twist, der skulle vise sig at forme et usædvanligt partnerskab mellem rytter og hest. Det hele startede, da Nadines forældre købte en pony ved navn Lady. Det, de ikke vidste på det tidspunkt, var, at dette køb skulle føre til en af de mest betydningsfulde forbindelser i Nadines rideliv.
I handlen af ponyen Lady, havde forældrene ikke blot fået én, men to ponyer; til deres alles store overraskelse. En tidlig morgen, hvor solen stadig gemte sig bag horisonten, vækkede Nadines mor hende med blide, men bestemte træk. Et svagt lys strømmede gennem gardinet, og duggen hang som perler på græsstråene. Mens Nadine gned det sidste af nattens søvn ud af øjnene, fulgte hun lydigt med ud til stalden, guidet af forventningen i hendes mors stemme, men med forvirringen som en prominent ledsager.
En stille gåtur gennem morgendisen ledte dem til staldens dør, der knirkede svagt, da den åbnedes og afslørede en verden i ro og magi. Der, i det dæmpede lys, mødte Nadine synet af en ny dag, og midt i staldens duft af hø og hestefoder, stod Lucky – det uventede føl, der skulle forme hendes rideliv på uforudsigelige måder. Nadines gennemtrængende forvirring blev langsomt erstattet af den kæmpe glæde, som det af være en lille pige, der pludselig havde et føl, medførte.
Trods at øjeblikket summede af glæde og forventning, var det ikke føllet, som de første 2-3 år havde Nadines fulde opmærksomhed; hendes interesse var fortsat rettet mod Lady, indtil det hele tog en hjerteskærende drejning. Lady gik bort. Det var et øjeblik præget af sorg og tab.
Nadine mistede en ven, men stod nu også uden pony, og det ledte til, at hendes mor opfordrede hende til at give Lucky en chance. Det krævede lidt overtalelse, men til sidst endte Nadine med, at gøre dette. Denne beslutning blev afgørende for deres rejse sammen.
Ponytiden
Nadine tog det langsomt med Lucky og tilred hende først, da hun var 4 år gammel. Det udviklede sig til en rejse fyldt med udfordringer, dedikation og enestående triumfer i deres prime time. De to voksede sammen, som et uadskilleligt team.
Efter at have overvundet de tidlige udfordringer og trænet Lucky fra bunden begyndte de at deltage i stævner sammen.
- "Lucky var den pony, som det hele mere eller mindre startede med. Inden hende startede jeg egentlig kun nogle klubstævner på mine gamle ponyer, men da jeg blev 13 startede jeg mit første c-stævne, som var sammen med Lucky."
Lucky, der oprindeligt kom ind i Nadines liv som en heldig overraskelse, viste sig at være mere end en pony. Hun blev den partner, der ledsagede Nadine gennem stævner og træning, og sammen overvandt de alle udfordringer, der kom deres vej. Nadines engagement og Lucky’s evne til at imødekomme udfordringer blev grundlaget for deres stigende succes i rideverdenen.
Nadine delte stoltheden over deres rejse:
- "Vi har været igennem en kæmpe rejse sammen. Vi startede på 0 og sluttede ponytiden med at starte MB** (100cm) til stævner."
Som alle andre fortællinger gør, begyndte historien om makkerparret langsomt at lakke mod enden, og her begyndte Nadine og Lucky at nå nye højder. Deres sidste tid på stævnebanerne sammen, var markeret af sejre og imponerende præstationer i klasser, der strakte sig op til 100 cm. De formåede ikke kun at overvinde tekniske udfordringer, men deres rejse blev også en fortælling om tillid og gensidig forståelse mellem rytter og hest.
Nadine og Lucky's rejse nåede sit højdepunkt med en imponerende række af sejre, der cementerede deres partnerskab som et af de mest mindeværdige. Efter at have startet fra bunden og overvundet de indledende udfordringer blomstrede de sammen og satte deres præg på stævnepladsen; men inden de nåede en stime af triumfer, var deres stævner præget af det modsatte. Alt har op- og nedture, men med udsigten til enden af deres stævnekarriere, begyndte nervøsiteten at bygge sig op. Det var en nervøsitet, der primært byggede på et ønske om, at ende på toppen; især efter Christmas Show Warm Up i 2018, hvor de sikrede sig 3/3 top-placeringer.
Trods spændingen og frygten formåede Nadine og Lucky at præstere på højeste niveau. De deltog i stævner og opnåede imponerende resultater, der kastede lys over deres dedikation og samarbejde. Det sidste stævne for Nadine og Lucky, var en følelsesmæssig rutsjebane, hvor glæden over stævnets succes blev afvejet af den uundgåelige sorg ved at sige farvel til ponytiden. Nadine delte sine inderste følelser om denne komplekse dag.
- "Jeg husker det tydeligt," begyndte Nadine. "Vi tog til Hestehavens Rideklub d. 30. december 2018, hvor vi skulle starte LA** og MB*. Jeg var virkelig nervøs, da det var vores første MB siden februar. Jeg frygtede virkelig, at det ville gå dårligt, og vi ville ende ponytiden på en dårlig måde."
Selvom nervøsiteten hang i luften, blev stævnedag-en et mindeværdigt kapitel i deres historie.
- "Vi blev placeret som nummer to i LA'en og afsluttede dagen med en fejlfri tur i MB'en," delte Nadine.
Disse præstationer var ikke kun en fejring af deres færdigheder, men også en anerkendelse af det tætte bånd, de havde opbygget gennem årene, dog var glæden over sejrene lidt udfordret af den tyngde, der kom med afskeden.
- "Der var mange følelser på samme tid, både god stemning over et dejligt stævne, men også en tygget stemning, nu når der var sidste pony stævne," beskrev hun.
Denne dobbelthed af følelser, hvor triumfer og farvel kom hånd i hånd, skabte en dyb indre konflikt. At være glad for sejrene og samtidig mærke sorgen over at nå enden af ponytiden var en kompleks følelsesmæssig balance.
- "Det var virkelig en tom følelse."
Selvom ponytiden var blevet afsluttet på en høj note, var det også et punktum for et kapitel af både Nadine og Luckys liv, der havde formet dem begge på unikke måder. Stævnedagen blev således et symbol på modstridende følelser, hvor glæden over triumfer blev kompliceret af afskeden med en elsket fase af ridelivet. Denne kompleksitet gjorde dagen dybt bevægende, og selv i sejrens øjeblikke var der en underliggende melankoli, der markerede slutningen på et betydningsfuldt kapitel for både Nadine, Lucky og resten af Danmarks ponyryttere, som ved, at denne dag kommer før eller siden.
- "Der var mange følelser på samme tid, både god stemning over et dejligt stævne, men også en tygget stemning, nu når der var sidste pony stævne," delte Nadine om det sidste kapitel af ponytiden.
Nadine var ikke alene om disse følelser. Når ponytiden nærmer sig sin ende, står mange ponyryttere over for en kompleks blanding af følelser. Afskeden med ponyerne, der har været trofaste ledsagere gennem årene, markerer ikke kun overgangen fra en fase i ridelivet, men også et farvel til det kendte. For mange ponyryttere repræsenterer ponyerne mere end blot en ridepartner; de er en del af rytterens opvækst, udvikling og er én af de mest betroede venner. At skulle sige farvel til disse elskede dyr kan fremkalde en følelse af sorg og tab. Ponyerne har været med til at skabe minder, lære rytterne vigtige færdigheder og været en kilde til støtte og trøst.
Det hele skal nok gå
Ved enhver slutning, vil der altid være en ny begyndelse. Overgangen til hesteryg åbner nye døre og muligheder. Ryttere ser frem til at udforske den næste dimension af deres rideliv, men det sker ofte med en vis nervøsitet og usikkerhed. Heste er større og kræver en justering i rytterens færdigheder og tilgang. Denne overgang repræsenterer en rejse mod mere teknisk udfordrende stævner og mere avanceret træning, men det betyder også, at vinde en ny partner og skabe et dybt bånd med en hest.
At skulle forlade ponytiden og begynde at ride hest, bragte også både spænding og usikkerhed for Nadine. Overgangen fra pony til hest var ikke kun teknisk; det var også en emotionel rejse, der krævede tilpasning og åbenhed over for det ukendte. Personligt beskriver Nadine sin første tid på stævnepladserne til hest som værende ”blandet”. Hun lånte en 6-årig hoppe, der kunne lidt dressur, og deres fælles debut på hestestævnebanerne blev også hver især deres individuelle debut.
Overgangen var ikke uden udfordringer, og den nye partner krævede tilpasning og tid til at opbygge tillid og samarbejde.
- "Vi startede bare to små klasser, og eftersom hun var ny i det og lidt nervøs anlagt, så blev hun virkelig forskrækket over alle ting, som skete, så det hele var meget nervepirrende, men vi klarede det trods et fald i første runde kom vi fejlfrit i anden. Derefter udviklede hun sig helt vildt."
Overgangen fra pony til hest kan altså være svær; og er det for de fleste. Nogle står meget alene med overgangen mens andre er omgivet af støttende venner og familie. Lige meget hvilken situation man befinder sig i, kan andres erfaringer hjælpe en på vej, og give ro i maven, omkring det skridt, man står foran. Intet i livet er statisk; benene bliver længere, tiden går, og pludselig er 16 år gået. Skulle Nadine give sit 16-årige jeg et råd med, ville hun sige således:
- ”Jeg ville sige til mig selv, og til alle andre, der skal ride det sidste ponystævne, at de virkelig skal nyde det. Nyd hvert et sekund; alt fra dagen inden, hvor man forbereder, pudser, fletter, pakker osv. Nyd det hele, også på opvarmningen og især på banen. Husk at træk vejret. Det hele skal nok gå.”
Husk på, at du aldrig står alene. Selvom alt kan være svært, og selvom tiden nogle gange går hurtigere end vi ønsker, at den skal, så vil alting i sidste ende falde på plads, og vi ender på den rigtige hylde.
Vi ønsker alle ryttere, som rider deres sidste stævne på pony i år, at de får den absolut bedste tid; både på ryggen af deres pony, og når de tager skridtet videre, og kravler lidt højere til hest.
NB: Nogle elementer i denne artikel kan være genereret med AI. Det kan være billeder eller tekster. Alle informationer bragt i magasinet er researchet grundigt før deling.