Sönke Rothenberger og Fendi trækker sig fra EM

Den tyske dressurrytter Sönke Rothenberger og hans hest Fendi trækker sig fra EM i Riesenberg. Det skriver han i et opslag på Instagram d. 18/8-23.

Rothenberger & hesten Fendi. Foto: Sina Kuiper Equestrian Photography via @soenke_rothenberger på Instagram

Fra d. 5.-10. september afholdes EM i dressur 2023 i Riesenbeck, Tyskland.

Én af de ekvipager der skulle have været med var den tyske dressurytter Sönke Rothenberger med den danske varmblodshest Fendi; men Fendi har fået en skade, skriver Rothenberger i et opslag på Instagram:

- Beslutningen er taget. På grund af en lille skade starter Fendi og jeg ikke til EM i Riesenbeck. Fendi er kun 9 år og tidligt i sin karriere. Min hests velbefindende er altafgørende! Selvfølgelig er der stadig relativt lang tid til Riesenbeck, men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil lægge pres på ham. Han behøver ikke at opfylde alle håb og forventninger. Han får den tid, han har brug for! Hans tid vil komme, og det føles som om den kommende vinter er lige den tid, vi har brug for, for at blive stærke.

I samme opslag offentliggører Rothenberger en stor personlig begivenhed; han skal være far.

- Jeg har en stor begivenhed på vej, som jeg ser frem til. Min kone og jeg venter vores søn i starten af september.


Kilder:

Sönke Rothenbergers oprindelige opslag på Instagram. (2023, 18. august): Keine EM für Fendi und mich

Forrige
Forrige

Myndighederne leder efter nedgravede heste på flere adresser

Næste
Næste

Endnu en tidligere medarbejder står frem i sagen mod Viegård Stutteri