Hubertusjagt: En tradition i naturens tegn

ARTIKLEN INDEHOLDER ANNONCER

Billede fra Magasin Dammen - https://hubertusjagt.dk

Hvert år, når efteråret går på hæld, og novemberkulden bider, samles ryttere og tilskuere i Dyrehaven nord for København til en af årets mest spektakulære begivenheder: Hubertusjagten. Denne traditionsrige jagt er ikke kun et adrenalinfyldt ræs gennem mudder og vandløb, men også en hyldest til en ældgammel tradition med rødder i jagtens historie. I takt med at farverige dækkener og spændte heste mødes på den berømte Eremitageslette, opstår en magisk stemning, hvor både ryttere og heste viser deres mod og samarbejde gennem en udfordrende terrænbane. I denne artikel dykker vi ned i Hubertusjagtens historie, de spændende traditioner og de praktiske forberedelser, som gør denne dag til noget ganske særligt for både ryttere og tilskuere.

Hvad er Hubertusjagt?

Hubertusjagten er en årligt tilbagevendende ridebegivenhed, der afholdes den første søndag i november i Dyrehaven. Jagten er en symbolsk efterligning af en traditionel parforce-jagt, men uden brug af levende ræve; i stedet følger rytterne en planlagt bane gennem skov og åbent terræn, hvor de skal overvinde forskellige forhindringer som vandløb, grøfter og høje spring, og forrest rider to ryttere med en såkaldt rævehale på deres jakker. Jagten kulminerer i Magasindammen, hvor mange ryttere og heste får en våd afslutning.

Arrangementet trækker tusindvis af tilskuere og er blevet en folkefest, hvor man hylder rytternes præstationer og deltager i festlighederne omkring denne spektakulære efterårsbegivenhed. Der rides et opløb, hvor rytterne får lov at ride omkap over 750 meter, og den hurtigste vinder og hyldes; trods jagtridning normalt ikke er en konkurrencesport.

Hvor stammer traditionen fra?

Historisk billede fra Hubertusjagten- https://hubertusjagt.dk

Hubertusjagten har sine rødder i gamle jagttraditioner og er opkaldt efter Sankt Hubertus, jægernes skytshelgen. Ifølge legenden var Hubertus en adelig jæger fra det 7. århundrede, som elskede jagt. På en særlig jagttur i skoven mødte han en hjort med et lysende kors mellem gevirerne – en åbenbaring, der fik ham til at ændre livsbane og blive en from kristen. Selvom Hubertusjagten i dag ikke har noget med jagt at gøre i bogstavelig forstand, fejrer den stadig naturens og hestesportens traditioner og kræver både dygtighed, mod og samarbejde mellem rytter og hest.

Jagten er blevet afholdt siden 1905, med få undtagelser i årene med Anden Verdenskrig. I 1680'erne skabte Christian den femte det særlige stisystem, formet som en stjerne, hvor jagten rides. Dengang for at kunne observere den rigtige rævejagt.

Påklædning

Hvis man kender til Hubertushjagt, er det umuligt at have overset de flotte jagtuniformer, der rides i. Feltet af ryttere er klædt i markante sortkravede, røde jakker, matchet med hvide bukser og velpudsede sorte støvler. Denne klædedragt er langt mere end blot tøj; den er en vigtig del af jagtens æstetik og tradition. Masteren, som leder feltet, er altid iført høj hat, et særligt kendetegn, som oprindeligt fungerede omvendt i England, hvor alle ryttere red med høj hat, mens masteren bar hjelm.

For sikkerheden kræver man i dag, at alle ryttere, på nær masteren, bærer en sort ridehjelm og mange vælger også at tilføje sikkerhedsveste. Jagtens særlige støvler findes i en udgave med læderets ru side udvendig, så de er lettere at holde pæne, også efter en tur gennem regn og mudder, det er dog ikke så anvendt til jagten i Danmark. Der er også krav om en plastron, bundet i halsen på den hvide skjorte.

Hubertusjagt 2024

Pony-vinderen af Hubertusjagten 2024, Malou Grewal, beskriver oplevelsen som en drøm, der gik i opfyldelse. Sammen med sin pony Danni havde hun trænet målrettet siden deres første jagt i april og kvalificeret sig til både jagten og opløbet. At ride gennem Dyrehaven foran det store publikum, som heppede og gav energi, var en helt unik oplevelse. Danni sprang med glæde og lethed, og turen rundt blev nydt til fulde.

Sejren var dog mere, end Malou havde turdet håbe på. Drømmen var at nå top tre, men allerede fra starten af opløbet tog hun føringen og holdt den hele vejen til målstregen. At stå på podiet og modtage præmier sammen med de andre piger var en særlig glæde, og de delte oprigtigt begejstringen for hinandens præstationer. Malou og Danni havde lagt en grundig og velovervejet indsats i forberedelsen. Træningen op til jagten havde været en del af deres daglige rutiner, som var designet til at opbygge både styrke, kondition og erfaring. De havde deltaget i kvalifikationsjagter gennem hele året, hvor de blev introduceret til spring over hurdler, vandpassager og andre forhindringer, som de kunne møde på Hubertusjagten. Som led i deres forberedelse havde de også redet rævehalejagten 14 dage inden, hvilket fungerede som en sidste finpudsning.

Derudover havde Malou lagt vægt på varieret træning. Lange skovture, terrænspring, konditionstræning, dressur og military var en fast del af Danni’s program, hvilket sørgede for, at han både var i topform og mentalt klar til udfordringerne. Malou understreger, at denne alsidighed var nøglen til deres succes – træningen sikrede, at Danni kunne gå gennem jagten med overskud og glæde. Stemningen i Dyrehaven denne søndag var noget helt særligt. Publikum skabte en elektrisk atmosfære med hujen og opmuntrende tilråb, der kunne mærkes gennem hele ruten. Langs stierne og ved springene stod tilskuere tæt, og deres entusiasme gav rytterne en følelse af at være en del af noget større. Samtidig var der i ponyfeltet en helt særlig følelse af fællesskab. Malou fortæller, hvordan hun og de andre piger altid hygger sig sammen, griner og hepper på hinanden – også selvom det er en konkurrence. Denne gang var det dog ekstra specielt, fordi det kulminerede i det, de alle havde glædet sig til hele året.

Malou nævner, at selvom hun havde været nervøs ved tanken om det store publikum, forsvandt den følelse hurtigt. Spændingen og glæden overtog, og det blev en dag præget af både adrenalinsus, sammenhold og den helt særlige magi, der opstår, når både ryttere og publikum er fuldt opslugt af øjeblikket.

Hvad er en god jagthest?

Er du blevet lidt inspireret til at undersøge jagtridning, men ved ikke helt hvilken hest, du kan tage med? Så har Hubertusjagten på deres egen hjemmeside beskrevet de grundlæggende egenskaber, som en god jagthest besidder.

Et vist springtalent

I modsætning til spring på en ridebane, som ofte består af løse bomme, der falder ved berøring, er jagtens forhindringer lavet af solide, ubevægelige materialer. Hvert spring er en fast del af terrænet – en træstamme eller et naturligt element, der ikke giver efter, hvis hesten rammer den, og derfor er det vigtigt at din hest har en vis form for springtalent.

Mod og tillid til rytteren

Forhindringerne på ruten kan se mere udfordrende ud, end de faktisk er. Mange af dem smelter naturligt ind i omgivelserne og kan virke lidt "tricky" ved første øjekast. Det kræver altså en vis form for både mod og tillid, at ride mod disse forhindringer. Man vil møde både vand og dybe landinger, hvilket indleder et psykisk parameter i at ride en jagt.

God form

Den vigtigste forudsætning for at deltage i en jagt er, at hesten er i god form. En jagtstrækning er lang, ofte omkring 15 kilometer med cirka 30 forhindringer undervejs. Selvom højden på springene ikke nødvendigvis er stor, kræver distancen og de gentagne spring, at hesten er særdeles godt trænet.

Helt specifikt er der ikke en konkret hesterace, der er bedre egnet til jagt, end andre, og ved Hubertusjagten er repræsenteres både koldblods-, varmblods-, store samt små heste.

Hubertusjagten er meget mere end blot en tradition; den er en fejring af samarbejdet mellem hest og rytter, fællesskabet i feltet og kærligheden til naturen og sporten. Forberedelserne, udstyret og træningen er alle en del af det, der gør dagen så speciel. Når jagten er slut, og hestene har klaret dagens udfordringer, står alle tilbage med en fælles oplevelse fyldt med spænding og stolthed. Det er denne årlige begivenhed, der minder os om glæden ved jagtridning og fascinationen af en sport, der både hylder historien og bringer folk sammen i nutiden.