Foråret og de første grønne græsskud på folden er noget både heste og mennesker ser frem til – men det friske forårsgræs er mere end bare en lækker snack. Det kan være svært at finde rundt i, hvad der er skrøner, og hvad der er sandhed, men vi ved alle, at græsset i foråret indeholder større mængder af fruktan, som både kan medføre sygdomme, hvis hesten ikke vænnes til græsset med omhu.

Græssets indhold i foråret

Forårsgræs adskiller sig markant fra tørret grovfoder i sin sammensætning. Friskt grønt græs indeholder en meget høj andel vand – typisk 81-83% og et højt proteinindhold. En ting, du helt sikkert har hørt nævnt, i snakken om forårsgræs, er sukkerindholdet. Det vides at netop dette varierer enormt meget, afhængigt af græssort, vejrforhold og årstid. Sukker er et produkt af fotosyntese, og det er netop denne proces græsset gennemgår, for at blive ved at vokse. Men hvorfor er det så kun sukker i forårsgræsset vi snakker om, når fotosyntesen er en evig proces?

Kendetegnet for foråret er, at dagene langt om længe begynder at blive både varmere og længere, men nætterne er stadig kolde, og græssets vækst, og mulighed for at udnytte sukkeret, er super afhængigt af temperatur og vejrforhold. Det hænger således sammen:

☀️ Solrigt + 🌡️ Koldt = Maksimal sukkerproduktion, minimal vækst → HØJT sukkerindhold

☁️ Overskyet + 🌡️ Varmt = Lavere fotosyntese, højere vækst → LAVERE sukkerindhold

🌾 Hurtig vækst (sommer) = Sukker bruges til vækst → Lavt ophobet sukkerindhold i græsset

❄️ Stress (frost/tørke) = Vækst stopper, men fotosyntese kan fortsætte → Sukker ophobes

Derfor vil foråret bringe begrænsede vækstmuligheder til græsset, og sukkeret (fruktan) vil lagres i det.

REKLAME

Sygdomsrisici ved forårsgræs

Modsat det høje sukker- og proteinindhold, vil forårsgræssets indhold af fibre og struktur, som giver tyggetid og fremmer normal fordøjelse, være relativt lavt. Det vil øge risikoen for diarré og kolik markant. Hestens stortarmsflora består af mikroorganismer, der specialiserer sig i at nedbryde fiberrige fodermidler som hø og wrap. Hvis fodersammensætningen pludselig ændres til sukker- og fruktanrigt græs, forstyrres denne balance. Det lave fiberindhold lægger også til grund for, hvorfor hesten kan indtage store mængder af forårsgræsset uden at føle den afgørende mæthed, samt uden at skulle tygge for længe på græsset. Derfor kan hesten indtage store mængder græs på kortere tid. Udover det smager det sødt, og vi kender vist alle det, med at have en sød tand?

Udover kolik og diarré, er forfangenhed også et ord, man som hesteejer hører i flæng, når forårsgræsset begynder at spire. Forfangenhed kan udløses af flere ting, men hos græssende heste er overindtag af sukker/fruktan en velkendt årsag. Når hesten spiser store mængder kulhydrat, som den ikke er vant til, vil det forstyrre tarmenes almindelige fordøjelsesprocesser, som førhen nævnt. Det vil lede til overskydende produktion af mælkesyre, og der frigives toksiner, der via transport i blodbanerne, kan forårsage inflammation i hovens lameller.

Det viser sig også, at nogle heste med stofskiftesygdomme kan være i særlig risiko, for at udvikle forfangenhed på forårsgræs. Det vil altså sige at heste med EMS og PPID er i ekstra risikogruppe, og man skal kraftigt overveje, om disse heste egner sig til at gå på græs. Både EMS og PPID er forbundet med insulindysregulering, forårsaget af forandringer i hestens metabolit eller hormoner, som vil gøre heste mere sårbare overfor det høje sukkerindhold i græsset.

EMS og Cushing forbindes ofte med overvægt, men selv en overvægtig, rask hest, er i højere risiko for at udvikle forfangenhed på forårsgræsset, og dette peger tilbage mod, at overvægt ofte hænger sammen med insulinresistens, hvilket er en, i nogle tilfælde, overset grund til forfangenhed.

Motion kan være med til at øge hestens insulinfølsomhed, og dermed musklernes evne til at bruge sukkeret fra græsset effektivt. En veltrænet hest vil derfor være i mindre risiko, for at blive ramt af følgerne, fra overeksponering af sukkeret i græsset. Det er dog vigitigt at pointere, at alle heste kan blive forfangne, når foråret melder sin ankomst, og bringer lysere tider med sig, også selvom de hverken lider af overvægt, EMS eller PPID.

Ifølge Agria fordobles antallet af heste, der mellem maj og juli udvikler forfangenhed, hvert år, så for at konkludere, er det altså generelt observeret, at højt sukkerindtag hos heste, blandt andet gennem forårsgræsset, øger risikoen for forfangenhed markant.

Forebyggelse

For at give din hest, den bedst mulige overgang til forårsgræsset, har vi her samlet 6 gode tips:

Gradvis indgræsning over 2 uger
Seges Langdbrugsinfo anbefaler en overgangsperiode på 2 uger, for langsomt at vænne hesten til græsset. I denne periode skal hesten fortsat have samme foder, som i vinterperioden, og langsomt introduceres til det nye; herunder inklusiv græsset. De anbefaler ligeledes, at man fortsætter med at mætte hesten med grovfoder; en sulten hest vil spise mere græs.
En god måde, at forebygge en reaktion fra hestens mave på, kan være gradvis indgræsning, ved eksempelvis at give hesten adgang til én stribe græs på folden af gangen, og på den måde kontrollere indtaget, hvor der langsomt skrues op. Flere ekspertkilder har lavet en guide, til den optimale indgræsning; herunder Brogaarden.
Begynd i det helt små: Overvej håndgræsning få minutter om dagen, inden du introducerer hesten til den første stribe græs.
Undgå græsning tidligt om morgenen efter nattefrost
Fotosyntesen forekommer om dagen, og græsset vil derfor opbygge et større og større fruktanindhold i løbet af denne. Hvis en varm nat, følger efter en varm dag, vil græssets sukkerindhold være lavest tidligt om morgenen, og højest sent på aftenen. Er der derimod nattefrost, vil græsset ikke kunne udnytte det ophobede sukker, og indholdet vil stadig være højt den næstkommende morgen. Det kan derfor en idé at vente med opstart af indgræsning, indtil nattetemperaturen ikke har så store udsving fra dagstemperaturen.
Begræns græsindtaget med mundkurv eller stribegræsning
Igen; introducer græsset langsomt til hesten, eller overvej at begrænse dens adgang med et hegn, eller eventuelt en mundkurv, hvis omstændighederne ikke tillader at græsset begrænses på anden vis. Det er vigtigt at en mundkurv bruges med omhu. Sørg for at sikre dig, at hesten kan drikke med den på, og at den ikke bærer den mere end højst nødvendigt.
Overvej analyse af græsset
Vi lever i en teknologisk verden, og det er muligt at få lavet dybdegående analyser af indholdet i netop det græs, din hest indtager. Det kan være en god idé, for at finde ud af, om græsset er det bedst egnede, til din hest. Ikke alle græssorter egner sig lige godt til nøjsomme heste.
Hold øje med symptomer og ring altid til dyrlæge ved mistanke
Hold øje med din hest, udvikler den fedtdepoter på EMS-typiske steder? Har den varme hove? Løs mave? Eller andre symptomer på sygdom? Kontakt altid dyrlæge, hvis der er tvivl, og forsøg at tage det i opløbet. Overvåg hestens huld, og begynder den at blive for rund, overvej at skære ned på kraftfoderet. Så længe hesten fodres med de rigtige vitaminer og mineraler, behøver den over forår og sommer ikke kraftfoderet, og kan desuden også selv vise nedsat interesse.
Ikke alle heste bør gå på græs
Overvej altid risikoen, ved at lukke hesten på græs, uden de korrekte forholdsregler. En hest med svær PPID og EMS bør ifølge Agria slet ikke lukkes på græs. Det kan være svært at nægte hesten græs, for de elsker det, men tænk over hvad det i sidste ende kan have af konsekvenser, for hestens helbred.

Selvom foråret kan bringe mange bekymringer til hesteejere, kan man altså med enkelte forholdsregler nyde det, både som hest og ejer. Forårsgræs kan bestemt være gavnligt og glædeligt for hesten, så længe man håndterer det med omtanke. Ved at forstå græssets indhold og effekter, kende sin hests individuelle risikofaktorer og følge de praktiske råd om gradvis tilvænning og kontrol med græsindtaget, kan man give hesten en sikker og sund græsningssæson. På den måde bliver forår og sommer på græs en positiv oplevelse – uden de ubehagelige overraskelser.

Så nyd solen i stalden, der varmere himmelstrøg og den gode stemning, de længere dage altid bringer med sig.