Interview med Emilie Balling Nissen: “Det handler om at have det sjovt og gøre sit bedste”

Emilie Balling Nissen & hesten Fürstenblick. Foto: Simone Nedergaard / udklip fra @emilieballingnissen

Emilie Balling Nissen er dressurrytter på internationalt plan og ejer hestene Fürstenblick og Secret. Vi har talt med hende om, hvordan hun kom ind i ridesporten, hendes første stævne og alle følelserne der hører med dét, at have heste som passion.

​Et frø bliver sået

Det havde altid ligget lidt i kortene, at Emilie Balling Nissen skulle begynde til ridning, men da hun startede som 4-årig på den lokale rideskole, var hun endnu ikke klar over, hvilke oplevelser, hun senere skulle beriges med af sporten. I dag danner hun ikke blot par med én, men hele to dressurheste; Fürstenblick og Secret. Sidstnævnte er avlet af hendes mormor og morfar. 

Ikke kun hendes bedsteforældre har haft deres gang med sporten; også Emilies mor har redet en hel del, og der gik ej heller længe, før Emilie fik sin første egen pony. Sir Clark, en kæk 3’er-pony, som trods den lille størrelse var lidt af en mundfuld.

- Jeg havde ikke Sir Clark så længe, da lille 5-årige mig og en 5-års mega kæk pony ikke var den bedste kombi, men kort tid efter fik jeg Pusle, endnu en 3’er pony, der den her gang var en lidt nemmere en for mig.

Det kan virke som en stopklods, når tingene ikke fungerer, men Emilie hang i, og Pusle blev Sir Clarks erstatning.

- Dog husker jeg mit første stævne på min egen pony Pusle kort tid efter, som var en LD1. Jeg synes det bedste var alt forberedelsen til stævnet, at skulle gøre min pony så fin. Derudover handlede det dengang også lidt for mig om at få en roset, fordi det var virkelig et bevis på at jeg havde gjort det godt, fordi jeg var altid meget nervøs inden jeg skulle på banen.

Nervøsitet er et af de ord, som Emilie nævner i flere sammenhænge, når det kommer til stævner. Hun husker det allerede fra sit første rideskolestævne, på ponyen Lukas. Her boblede nervøsiteten i maven og gav sig listigt til kende. Emilie var nervøs, fordi hun gerne ville gøre det godt; en naturlig reaktion, som de fleste kan nikke genkendende til. 

Emilie er nu blevet tretten år ældre, og en hel del erfaring rigere. Hvis hendes nuværende jeg skulle give den nervøse Emilie et godt råd med på vejen, ville hun minde sig selv om, at det i bund og grund bare handler om at have det sjovt, og at gøre sit bedste.

- For mere kan man ikke gøre, afslutter Emilie med et smil.

Emilie Balling Nielsen & ponyen Divino. Foto: Udklip fra @emilieballingnissen / AGNfotos

Farvel til ponyen: Overgangen var svær

I takt med at benene blev længere, blev ponyen mindre. Det er en af de ting ved hesteverdenen, der kan være udfordrende. En pony er ikke blot en del af sportsgrenen, men for mange en livslang følgesvend, eller sågar en bedste ven. Det kan være svært, når benene begynder at hænge lidt for langt under maven, og de første tegn begynder at vise sig på, at teamworket er ved at nå sit endeligt.

Enhver slutning er svær, men ved enhver hård slutning, gryr mulighederne, og en lige så god begyndelse. Det kan være svært og uoverskueligt i perioder, men Emilie troede på det, og skæbnen ville have, at hun skulle møde sin “hearthorse”: Divino.

Divino og Emilie opnåede fantastiske ting sammen. Sammen har de danset på mange dressurbaner, og spørger man ind til Emilies ponytid, skinner Divino uden tvivl igennem. Vi bad Emilie sætte et par ord på Divino.

- Har I noget specielt i tankerne? Jeg kan snakke i evigheder om den pony, griner Emilie.

Og det fortæller os alt, hvad vi behøver at vide. Divino var mere end blot en pony, som satte skub i ridekarrieren; han var Emilies bedste ven. Han vrinskede altid når Emilie kom ind i stalden, og kom løbende når han så hende fra sin fold. De kunne lave alt sammen. Det var kærlighed ved første prøvetur. 

- Ponytiden har været den bedste tid i mit liv. Min pony Divino som jeg fik som 12-årig har helt klart sat sig dybt i mit hjerte, fordi jeg har haft de mest betydningsfulde øjeblikke med ham.

​​​Der går heller ikke længe, før man får øje på deres glimrende resultater sammen. Allerede to uger efter at han var kommet hjem til gården, red Divino og Emilie deres første LA1 til et klubstævne, og derfra gik det kun fremad. Teamet har formået at ride over 70% i PRT og kür, de har redet internationalt og deltaget ved DM i hold; og alt det udgør kun en brøkdel af de ting, som de opnåede sammen. Bare i 2020 var deres resultater fuldkommen enestående, og vi bad Emilie liste dem op:

- I 2020 fik vi bronze ved individuelt DM, og blev placeret ved flere internationale stævner. Jeg nåede at ride i alt 7 gange DM med ham, 3 gange individuelt og 4 gange for hold, og i alt 4 medaljer.

Hvordan kan det være gået så godt? Emilies svar var kort:

- Han var den bedste læremester, svarede hun.

Divino kravlede altså under huden på Emilie. Han blev hendes ståsted; og derfor var det ekstra svært at sige farvel, da årsskiftet bragte en ende på ponytiden i 2020.

Emilie Balling Nissen og ponyen Divino vandt sølv til DM for hold i 2019. Foto: Udklip fra @emilieballingnissen

- Han var hele familiens hjertebarn, og det er det sværeste jeg nogensinde har prøvet; at give tøjlerne videre. Heldigvis har han fået det bedste hjem, og jeg nyder at se fra sidelinjen hvordan han han nu giver en ny pige de samme oplevelser og den selvtillid han gav mig, men Divino er og vil altid være min nummer 1. Udover det, var det en del af mig i så mange år, og en tid der aldrig kommer igen. Derfor har det været ret svært for mig at sige farvel til ponytiden.

Overgangen fra pony til hest er for mange den sværeste del af deres hestesportskarriere. Ikke blot fordi man siger farvel til en betydningsfuld fase i sit liv, men også fordi tingene ændrer sig markant.

- Jeg syntes derudover også det var ret svært at gå fra pony til hest, fordi det var anderledes; nye og sværere øvelser, men på den anden side så er det jo fedt med nye udfordringer og det har givet mig så meget, siger Emilie.

Aldrig giv op

​Emilie beskriver altså overgangen fra pony til hest som værende udfordrende, men hun tog det med oprejst pande. Selvom øvelserne var blevet sværere og hun var kommet højere til hest, skulle det ikke stoppe hende i at udleve sine drømme fortsat.

Fürstenblick og Secret var nu i fuld træning; trods at førstnævnte havde brugt halvandet år i genoptræning. Det gjorde ikke just starten på hestestævnerne mindre nervepirrende; tværtimod. Dagen med det første stævne på hest nærmede sig med hastige skridt, og den 11. juli 2021, gjorde Emilie Balling og Fürstenblik stævnedebut. Da de red på banen, for at gennemride deres MB0, blafrede sommerfuglene i maven. Målet var at gøre det bedste de havde lært. ​

Emilie Balling Nissen og hesten Secret. Foto: Udklip fra @emilieballingnissen

Undervejs føltes Fürstenblick fantastisk, og selv med et par dyre fejl og en enkelt fejlridning, formåede parret at ride sig til tops, med knap 72% med sig fra dommerne. Det var en kæmpe sejr i sig selv at komme til stævne, efter en lang genoptræning og en svær overgang, med med sig hjem i traileren havde Emilie ikke bare den originale oppakning og en større hest; hun havde også en rød roset mellem hænderne. 

Det er ikke svært at anspore taknemmeligheden, når man snakker med Emilie. Hendes oplevelser med hestesporten har været vidunderlige, og hendes resultater afspejler alt det hårde arbejde hun har lagt i sporten. Der har været op- og nedture, og dage, hvor man nok mest af alt har haft lyst til at kaste håndklædet i ringen; men Emilie er ingen quitter. Hun bliver ved med at kæmpe, indtil de mål hun har sat sig for at opnå, er konverteret til en god historie. Emilie slutter af med et godt råd:

- Det er vigtigt at huske på at alle har nedture. Jeg har ind imellem følt at det var op ad bakke at nå de mål jeg havde sat, men det er så vigtigt at man aldrig giver op.