Mit første stævne: En guide til dig der skal starte dit allerførste stævne

Foto: Ian Dunlop fra Pixabay

Vi gør opmærksom på, at denne guide er en gengivelse af DRF’s egen guide. Denne finder du her: PowerPoint-præsentation (rideforbund.dk).

Skal du starte dit allerførste stævne? Online Ridestævner introducerer "Mit første stævne". Her finder du information om og hjælp til tilmelding, ved ankomst på stævnepladsen, hvad du skal være opmærksom på på opvarmningsbanen, på stævnebanen og hvad der sker når stævnet er slut. Hertil finder du alle de nyttige links du skal bruge.

Tilmelding

​1.
​Tal med din ridelærer, forældre eller en anden der kan hjælpe dig om, hvilket stævne og hvilken klasse du skal starte.

2. 
Find og læs disciplinreglementet samt fælles bestemmelser for den disciplin, du skal ride. Find alle reglementer her.

3.
Tjek om du er medlem af en rideklub under DRF. Se hvilke her.

4.
Opret en profi på DRF Go! - se vejledning her.

5.
Køb dén rytterlicens på din DRF Go!-profil, som passer til det niveau, du skal starte - se vejledning her.

6.
Tjek om din hest/pony er registreret i Seges, ved at søge på ID-nummeret fra hestens/ponyens pas på DRF Go! - se vejledning her. Hvis ikke den findes i Seges, kan du kontakte dem her.

7.
Når din hest/pony er registreret hos Seges, skal den konkurrenceregisteres hos DRF. Det gør du ved at søge på din hest/pony på DRF Go! - se vejledning her.

8.
Sørg for at din hest/pony er korrekt vaccineret efter DRF's regler her.

9.
Find dit stævne i stævnekalenderen på her - se vejledning her.

10.
Vælg klassen du gerne vil ride, læg den i kurven og gennemfør betalingen som på andre webshops.

11.
Du er nu færdig på rideforbund.dk og alt information herefter finder du på Equipe her.
- Omkring en uge før vil du kunne se dit stævne på Equipe.
- Et par dage før kan du se din endelige starttid.
- Læs også bemærkninger for stævnet. Disse finder du øverst på siden for dit stævne, inden hver klasse er listet.

12.
Bliver du forhindret i at starte, skal du melde fra til stævnearrangøren.

Ved ankomst på stævnepladsen

​1.
​Kom i god tid til stævnet.

2. 
Få dig et overblik over stævnepladsen, og besøg inden start gerne sektratariatet (spørg om der er noget du skal være opmærksom på, fx. paskontrol), stævnebanen og opvarmningsbanen.

3.
Dobbelttjek på Equipe om din starttid er ændret.

4.
Sørg for at dit og din hests/ponys udstyr er monteret rigtigt, og er i overensstemmelse med reglementet. Dette finder du her.

5.
Sørg også for, at du selv er reglementeret påklædt i overensstemmelse med reglementet. Dette finder du her.

6.
Skal du starte en springklasse, kan du inden klassens start gennemgå banen til fods.

På opvarmningsbanen

1.
Husk at holde god afstand til de andre ekvipager.

2.
Sørg for at kende de basale "rideregler":
Undgå at være på opvarmningsbanen, medmindre det er nødvendigt. Er du igang med at skridte af, eller skal du lige snakke med din hjælper, kan du sagtens gøre dette udenfor banen. På den måde undgår du at være i vejen for de andre ekvipager.
Undgå at ride for tæt på andre. Er der en hest/pony der har en rød sløjfe i halen, betyder det, at hesten/ponyen kan finde på at sparke bagud. Hvis du rider med pisk, så vær opmærksom på, at den ikke stritter for meget. Hold den inde til kroppen eller på udvendige side. Uanset hvad, rid ikke for tæt på de andre.
Følg reglerne på opvarmningensbanen. Der rides altid rides venstre mod venstre. Der kan desuden være særlige regler for, hvor mange der må være på opvarmningsbanen ad gangen, at der skal rides på en speciel volte m.m.
- Råb op hvis du gør noget uventet. Det er vigtigt, at du gør de andre ryttere opmærksom på det, hvis du foretager dig noget uventet. F.eks.hvis du pludselig laver en parade eller sætter kurs mod et spring - og du må hellere råbe for meget end for lidt.
- Vær opmærksom på hvor du rider. Mange ryttere kigger ned, mens de rider, og er derfor uopmærksomme på, hvad de øvrige ryttere foretager sig på banen. Så kig op og vær opmærksom.

3.
Der bliver kaldt på dig over højtalerne, når du skal holde dig klar. Derfor er det også vigtigt, at du har styr på hvor langt der eventuelt er til stævnebanen, så du er klar når du bliver kaldt ind som næste rytter.

4.
Vær opmærksom på at der er udstyr du må ride med på opvarmningen, men ikke på stævnebanen. Dette kan du læse om i reglementerne her.

På stævnebanen

1.
Vent på at dommeren giver dig dit startsignal og begynd derefter dit stævneridt. Nyd turen og smil!

Når stævnet er slut

Når alle ekvipager er igennem klassen, er der præmieoverrækkelse. Ved spring sker dette oftest til hest, og i dressur til fods. Her skal du også være reglementeret påklædt.

Dit resultat kan efterfølgende ses på Equipe.

Forrige
Forrige

Portræt: Cathrine Laudrup-Dufour, hele Danmarks dressurstjerne

Næste
Næste

10 tips til den nye stævnerytter